Visdomstænder

Du kan få visdomstænder i 16-25-årsalderen. De kommer bag ved de andre kindtænder, og du kan få fire af dem.

Det er ikke alle, der får visdomstænder, og det er ikke sikkert, at alle fire kommer frem. 

Det er en god idé at børste dem grundigt. Især imens de er på vej frem, kan det være svært. Brug eventuelt en solo-tandbørste.

Det er normalt, at der er dårlig plads til visdomstænderne, eller at der er problemer ved frembruddet. Kontakt din lokale tandklinik, hvis du har brug for hjælp eller råd.